Alle vores snapse laver vi med udgangspunkt i vores egne, lokale råvarer.
Frugter, bær og nødder kommer fra marker, træer og buske på Samsø, og kun, når vi absolut ikke selv kan dyrke det, får vi hjælp fra det store udland. Snapsene laver vi selv på “Holmgaard” ved foden af Besser Rev.
Solbærlikørsnaps
Solbærlikørsnapsen fremstilles af bærsorten Ben Lomond, som høstes, når de har det højeste indhold af frugtsukker og den mest intense smag af sol og sommer.
Likørnapsen er særligt velegnet til ostebordet og som et alternativ til portvin. Du kan også lave en drink af solbærlikørsnaps og cava.
Kokken siger: “Dyb sødme og solmodne bær. Drik til kraftige ost eller iskoldt på en varm sommerdag”
Fakta
Samsø Solbærlikørsnaps fås i størrelserne 250 ml og 500 ml
Alkoholprocenten er på 25
Valnøddesnaps
Valnøddesnapsen har en rigtig god smag af nød, og egner sig rigtig godt til en bid lagret ost eller som en mild form for cognac. Valnødderne til snapsen kommer selvfølgelig fra Samsø. Snapsen udvikler sig ved lagring på flaske, og vi mener selv, at den topper i smag efter otte år fra høstdato.
Kokken siger: “Smag af friskåbnede nødder med den lette bitterhed, som kun valnødden kan give. Til alt, der drikkes snaps til. Gode udviklingsmuligheder, hvis den gemmes”
Fakta
Samsø Valnøddesnaps fås i størrelserne 250 ml og 500 ml
Alkoholprocenten er på 25
Rabarberlikørsnaps
En rigtig sommersag fra Samsø!
Likørsnapsen er trukket på rabarber fra Vesterløkken og Nørreskifte på Samsø, som har givet snapsen en smuk lyserød farve og en dyb smag af rabarber. Vi har tilsat en smule vanille, for at runde det syrlige indtryk fra rabarberne.
Likørsnapsen kan drikkes iskold som en aperitif eller til desserten. Den kan også blandes med gin, vodka eller bobler til en fristende sommerdrink.
Fakta
Samsø Rabarberlikørsnaps fås i størrelsen 250 ml
Alkoholprocenten er på 25
Kirsebærlikørsnaps
Kirsebærrene er håndplukket i en lille plantage ved roden af Besser Rev.
Bærrene høstes meget sent på sæsonen, hvor bærrene har en kraftig smag. Denne snaps er velegnet til oste, desserter og ris a’la mande.
Kokken siger: “Smag af kirsebær og mandel. Meget fin syre. Man skulle tro, den kom fra Sydeuropa. Drikkes i stedet for Portvin og Sherry”
Fakta
Kirsebærsnaps fås i størrelserne 250 ml og 500 ml
Alkoholprocenten er på 25
Fadlagret Kirsebærlikørsnaps
En elegant og smagfuld likørsnaps til desserter og oste – lagret på franske egetræsfade.
Kirsebærrene er håndplukket i en lille plantage ved roden af Besser Rev. Bærrene høstes meget sent på sæsonen, hvor de har den kraftigste smag.
Denne likørsnaps er velegnet til oste, ris a’la mande og andre desserter, men kan også nydes, ganske som den er. Likørsnapsen har en intens smag af kirsebær og mandel med en meget fin syre.
Fadlagringen på fransk eg har tilføjet likørsnapsen en elegant dybde og rundhed, der bringer tankerne hen på portvin og sherry.
Samsø Kirsebær Fadlagret er fremstillet i et meget begrænset antal, der alle er nummererede
Fakta
Samsø Fadlagret Kirsebærsnaps fås i størrelsen 500 ml
Alkoholprocenten er på 25
Fadlagret Valdnøddesnaps
Eksklusiv og karakterfuld snaps til kaffen efter middagen. Seks år gammel snaps lagret på franske egetræsfade.
Valnøddesnapsen har en rigtig god smag af nød, og egner sig rigtig godt til en bid lagret ost eller som en aperitif til kaffen.
Valnødderne til snapsen kommer selvfølgelig fra Samsø. Snapsen udvikler sig ved lagring på flaske, og vi mener selv, at den topper i smag efter otte år fra høstdato.
Denne særligt eksklusive valnøddesnaps har efterlagret på franske egetræsfade, hvor den har opnået en særlig karakteristisk smag og dybde, der minder om cognac eller calvados.
Samsø Valnød Fadlagret er fremstillet i et meget begrænset antal, der alle er nummererede
Fakta
Samsø Fadlagret Valnøddesnaps fås i størrelsen 500 ml
Alkoholprocenten er på 35
Hindbærlikørsnaps
Vi anvender hindbær af sorten “Glen Ample” til fremstilling af hindbærlikørsnaps. Bærrene dyrkes på “Maries Minde ” Permelille.
De fuldmodne bær håndplukkes i juli-august. Likørsnapsen får en flot rød farve med en tydelig smag, duft og sødme.
Kokken siger: “Friske hindbær med stor frugtsødme. Let og fin alkohol. Drik til sommerens rødgrød. Lav en fantastisk Sabayonne til friske bær”
Fakta
Samsø Hindbærlikørsnaps fås i størrelserne 250 ml og 500 ml
Alkoholprocenten er på 20
Fadlagret Strandmalurt Snaps
Malurtsnapsen er lagret på et letrøget fransk egetræsfad. Fadets røg og sødme giver den bitre og markante urt en skøn afrunding.
Samsø Strandmalurt Fadlagret passer godt til sild, kødpålæg og som digestif ovenpå et solidt måltid.
Samsø Strandmalurt Fadlagret er fremstillet i et meget begrænset antal, der alle er nummererede.
Fakta
Samsø Strandmalurt Fadlagret fås i størrelsen 500 ml
Alkoholprocenten er på 37,5
Den Glade Mands Snapsky
I Brundby boede engang en mand, der hed Sigvald. Han var kendt videnom for sit gode humør, og blev derfor kaldt for den glade mand.
I haven bag ”Den Glade Mands Hus” står et stort egetræ, som har givet noget af sin saft og kraft til denne snaps.
Eller ”snapsky”, som vi har valgt at kalde den. For snapsen har lagret i en whiskytønde fra Stauning Whisky i 18 måneder.
Tiden i tønden har givet snapsen en aromatisk, letrøget smag og en smuk, let gylden farve.
Den Glade Mands Snapsky er fremstillet i et meget begrænset antal, der alle er nummererede
Fakta
Den Glade Mands Snapsky fås i størrelsen 500 ml
Alkoholprocenten er på 38,3
Julesnaps
Julesnaps fra Samsø Bær er en lækker, krydret sag, som passer godt til højtidens dufte og smage.
Snapsen er trukket på blåbær fra Samsø og julens krydderier.
Julesnapsen sætter prikken over i’et, når familien er samlet til æbleskiver og brunkager.
Fakta
Julesnaps fås i størrelsen 250 ml
Alkoholprocenten er på 25
Hal Eller
Snapsen ”Hal Eller” nydes efter samsk tradition kl. 10.30 – deraf navnet.
På etiketten står der: ”Te di søe stuinge i lywe” eller på rigsdansk: “Til de søde stunder i livet”.
Bagsiden fortæller om snapsen: “Trukke fie månere på Pigeon æwel frå Ålstrup, dæe ædde i lakridsrue å stjerneanis.”
Kokken siger: “Smagen starter med anis og går over i fed lakrids. Drikkes, som navnet antyder, i rigelige mængder kl. 10.30″
Fakta
Hal Eller fås i størrelsen 250 ml
Alkoholprocenten er på 25
Æblesnaps
Æblesnapsen er trukket på de lækreste pigeonæbler, der dyrkes i Alstrup.
Snapsen har en dejlig smag af æbler, og er egner sig godt til f.eks. stegt sild, røget dyrevildt og ost. Æblesmagen gør også snapsen til en oplagt drinkmikser.
Kokken siger: “Dejlig frugsyre og let sødme. Æblets mange kvaliteter bliver fremhævet her. Drik den til retter med stegt flæsk og stegt bacon”
Fakta
Æblesnaps fås i størrelsen 250 ml
Alkoholprocenten er på 25
Stikkelsbærsnaps
Stikkelsbærsnapsen er også en af vores nyheder, som meget hurtigt har fundet sig et stort publikum.
De grønne stikkelbær høstes midt på sommeren, hvor de har den helt rigtige balance mellem syre og sødme.
Når du først får snapsen i munden, bliver dine smagsløg ramt af en frisk syre, der meget hurtigt går over i en frugtig og sødere, rundere smag.
Snapsen gør sig godt sammen med stærke oste, søde desserter eller som mixer til en sommerdrink.
Fakta
Samsø Stikkelsbærsnaps fås i størrelserne 250 ml
Alkoholprocenten er på 32,5
Jordbærlikørsnaps
Jordbærlikørsnapsen er lavet på en skøn blanding af frisk mynte og solmodne, søde jordbær fra “Holmgaard” ved Besser Rev.
Denne snaps fungerer godt sammen med desserter, f.eks. vanilleis og fromager.
Kokken siger: “Smagen starter let sprittet, men går hurtigt over i jordbærkompot med klar myntesmag. Snapsen kan bruges til at lave jordbær-mojito eller drikkes iskoldt til festlige stunder”
Fakta
Jordbærlikørsnaps fås i størrelsen 250 ml
Alkoholprocenten er på 30
Forårssnaps
Forårssnapsen er trukket på modne Elstar-æbler, der dyrkes i Alstrup.
Snapsen har en dejlig smag af æbler, og er egner sig godt til f.eks. stegt sild, røget dyrevildt og ost. Æblesmagen gør også snapsen til en oplagt drinkmikser.
Kokken siger: “Dejlig frugsyre og let sødme. Æblets mange kvaliteter bliver fremhævet her. Drik den til retter med stegt flæsk og stegt bacon”
Fakta
Samsø Forårssnaps fås i størrelsen 250 ml
Alkoholprocenten er på 30