Marmelader

Marmelader fra Samsø Bær er lavet på de lækreste, solmodne jordbær, solbær, hindbær, rabarber, stikkelsbær og hyben fra Samsøs marker og buske. Smagen er i top!

Solbærmarmelade

I vores solbærmarmelade bruger vi naturligvis kun de bedste solbær fra vores egne marker.

Bærrene er af sorten Ben Lomond, som har et højt indhold af frugtsukker og C-vitamin. Vi høster bærrene sidst på sæsonen, når de er allermest modne. Det giver marmeladen en flot mørk farve og en intens smag af solbær.

food_guld

Samsø Solbærmarmelade vandt guld ved Danish International Food Contest i 2013.

Fakta
Samsø Solbærmarmelade fås i glas med 270 gram.
Der bruges 46 gram solbær pr. 100 gram marmelade.


Hybenmarmelade

Vores hybenmarmelade er fremstillet af vilde hyben fra Samsø, der plukkes ved bl.a. Stavns Fjord og Nordby Hede.

Hyben er en af naturens stærkeste kilder til C-vitamin, og i vores marmelade har vi ikke tilsat hverken kunstige aromaer eller farvestoffer.

Samsø Hybenmarmelade vandt guld ved Danish International Food Contest i 2015.

Fakta: 
Samsø Hybenmarmelade fås i glas med 270 gram.


Jordbærmarmelade

Samsø Jordbærmarmelade er lavet på sorten Honeoye, som har en sød og kraftig smag af jordbær,

Bærrene høstes forskellige steder steder på Samsø, og vi venter til sidst på sommeren, hvor bærrene er små og smagen er mest koncentreret.

Samsø Jordbærmarmelade på et stykke friskbagt franskbrød er ligesom at få hele barndommen tilbage i een lykkelig bid.

Fakta: 
Samsø Jordbærmarmelade fås i glas med 270 gram.
Der bruges 50 gram jordbær pr. 100 gram marmelade.


Sommer-jam

Vores Sommer-jam er en symfoni af fuldmodne, håndplukkede hindbær, jordbær og rabarber.

Vi høster bærrene sent på sæsonen, for at opnå den bedste smag.

I et glas Sommer-jam kan du tydeligt smage alle tre komponenter.

Fakta: 
Samsø Sommer-jam fås i glas med 270 gram.


Stikkelsbærmarmelade

Stikkelsbærmarmeladen er en af de lidt mere sjældne varianter, og et sikkert hit på morgen- og ostebordet.

Alle, der har haft hænderne i en stikkelsbærbusk, ved, hvilket arbejde der er forbundet med at få de fine bær høstet.

Vi har gjort arbejdet for dig, så du kan nyde den balancerede smag af grønne stikkelsbær. .

Fakta: 
Samsø Stikkelsbærmarmelade fås i glas med 270 gram.


hindbærmarmelade

Hindbærmarmelade

Hindbærmarmeladen er en eksklusiv sag.

De fine og sarte bær håndplukkes, når de er sødest.
Nænsomt laves de til marmelade, og i glasset fremstår de som en smuk, rød hilsen fra sommeren.

Hindbærmarmeladen gør sig godt på brød, ovenpå Skyr eller yoghurt, i kager eller på hjemmelavet vanilleis.

Fakta: 
Samsø Hindbærmarmelade fås i glas med 270 gram.