Vi har været heldige med to kongelig besøg i Samsø Bær.
2025: Som afslutning på sommertogtet med Kongeskibet Dannebrog, besøgte Kongeparret Samsø i august. En festlig dag med karetkørsel med Garderhusarregimentet rundt på hele øen. Ved Nordby gadekær besøgte de stande med lokale råvareproducenter fra Samsø – herunder også vores stand fra Samsø Bær. Her smagte Kongeparret på vores forskellige marmelader og safte. Smuk sommerdag på Samsø!
2015: I juni kom Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella og hendes mor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, til Samsø, for at døbe øens nye færge. Normalt bruger man champagne til at døbe skibe med, men her på Samsø blev der i stedet brugt Drikkeklar Solbærsaft fra Samsø Bær! Efter færgedåben var prinsesserne en tur rundt på øen, og kom også forbi Samsø Bær. Prinsesserne fik en dejlig tid i marken, hvor de selvfølgelig tog godt for sig af de solmodne jordbær.