Økologi

I 2020 lancerede Samsø Bær sine første økologiske produkter – drikkeklare og koncentreret safte.

Men vejen dertil har naturligvis være meget længere. Vi insisterer på kun at bruge lokale bær, og det tager tid at dyrke.

Vores solbær til drikkeklar, økologisk solbærsaft og koncentreret, økologisk solbærsaft kommer fra både Vesterløkken og mellem Tranebjerg og Brundby.

De økologiske rabarber, som vi presser til den populære økologiske, drikkeklare rabarbersaft dyrkes lidt uden for Pillemark.

Ribsene i vores økologiske, drikkeklare ribssaft står på en mark også i nærheden af Pillemark.

Og der er mange flere økologiske produkter og råvarer på vej. I 2021 regner vi med at have økologiske stikkelsbær og samme år håber vi på at kunne lancere de første økologiske marmelader.